Før fotograferingen: Inden fotograferingen starter, er det vigtigt med en klar dialog imellem dig og fotografen om hvad der skal ske og hvad samt hvordan der skal fotograferes. Sørg derfor altid for, at holde et møde med fotografen inden selve fotograferingen finder sted. På den måde kan i afstemme og planlægge selve fotograferingen, så i ikke går forkert af hinanden under fotograferingen.
Derved kan både du og fotografen tilrettelægge optagelserne på den mest hensigtsmæssige måde. Formålet er at få det bedste resultat og undgå unødige gener og omkostninger. Det handler blandt andet om forventningsafstemning. Hvad vil du gerne have lavet og til hvad skal det bruges. Hvordan forventer du at resultatet bliver? Hvad må billederne bruges til efterfølgende, og hvordan ønsker du billederne leveret?
Før fotograferingen er det vigtigt, at gøre dig klart hvad du skal bruge. Medbring frugt og vand, eller hvad du har behov for til en fotoopgave. Du kan ikke forvente, at fotografen har sat en buffet op for dig, så for at sikre dig, at du kan arbejde uden at gå sukkerkold, så tag frugt og vand med. Du bør holde en lille pause på minimum 5 minutters tid, hver gang du har arbejdet i 1 time. Varer selve fotograferingen mere end 3 timer, bør du have en længere pause på 15 eller 30 minutter efter ca. 2 timers arbejde, så du hele tiden kan holde fokus på arbejdet og være klar til arbejdet foran kameraet hele tiden.
Før fotograferingen er det vigtigt at have styr på alle detaljerne. Lange negle ser pænest ud på billeder, så hvis du ikke har naturligt lange pæne negle, så få enten lavet negle ude i byen eller køb nogle selv og sæt dem på med lim. Det behøver ikke være nogle dyre negle, selv billige negle kan se ligeså flotte ud på billederne, som de allerdyreste.
Hvis du har farvet eller bleget dit hår, så sørg for at det også er pænt i bunden den dag, hvor du skal arbejde. Selvbruner bør du tage på dagen i forvejen, så du altid kan rette evt. striber eller andet, den dag du skal fotograferes. Hvis du tager solarium, så undgå at gøre det samme dag eller dagen før, du skal fotograferes. Du skal jo gerne se brun ud og ikke rødskoldet.
Medbring altid mindst 2 par stiletter. Når du har dem på, får du en flot holdning og samtidigt skal fotografen ikke minde dig om at rette dig op. Det er en god ide at medbringe 2 eller flere former for fodtøj, idet du kan få ondt i fødderne af at stå op i de samme stiletter i flere timer i træk. Før fotograferingen er det vigtigt, at du har gået dem til. Der findes ikke noget værre end, at få vabler i nye sko.
Medbring masser af forskelligt tøj, se afsnit tøjvalg!
Efter fotograferingen handler dialogen blandt andet om mulighederne for efterbehandling. Den rette billedbehandling kan sikre finessen, og at det helt rigtige resultat kommer til udtryk. Alt efter hvilken stilart du er blevet fotograferet i, skal du forvente, at du kan være meget øm i kroppen. Dog skal du regne med, at jo mere veltrænet du er i hele din krop, jo mindre vil du efterfølgende mærke ømheden. Bare lige et lille tip!
Alt billedmateriale håndteres naturligvis fortroligt og vises ikke her på siden eller andre steder med mindre, at der er lavet en skriftlig aftale herom.
Før fotograferingen er skrevet af: http://2-Rup.dk
Facebook: https://www.facebook.com/pages/2-Rup-fotograf/125355470819095