• Nyheder
  • Om
  • Erhverv
  • Gode Råd
  • Galleri
  • Kontakt mig
  • Fotografering
  • Facebook

Model posering



Model posering og udtryk når du er ved fotograf.

Hvordan kan du arbejde med udtryk?Model-rød-sml-138x150

Når man går til en fotograf så forventer ingen, at man posere og selv finde opstillinger, men det vil være lettere for både model og fotograf, hvis man kan posere bare lidt. Når du går til en fotograf, er det derfor kun vigtigt, at være glad, positiv og lytte samt gøre hvad fotografen forklarer dig. Model posering er slet ikke så svært, som man skulle tro. Det kræver som alt andet, lidt øvelse.

Hvis du ikke forstår, hvad fotografen siger, så sig det og bed evt. fotografen om at vise hvad der menes.

Når der bliver taget billeder, bliver der altid taget flere billeder efter hinanden. Forsøg stille og roligt, at dreje hovedet, armene og kroppen i ganske små cirklende bevægelser, så du ikke står total stift i 2-3 minutter ad gangen. Lidt efter hvilke billeder som der bliver taget, er det en god ide, at tage noget af din favoritmusik med til fotograferingen. Musikken må gerne ligge på en USB pen, men du er også velkommen til at tage iPod, Mp3 eller mobil med, hvis der er hovedtelefonudgang som man kan “trække” musikken ud af.

Fortæl også gerne, hvis du synes bedre din højre eller venstre side af dig selv. Forklar fotografen, hvad du bedst kan lide, ved dig selv og hvad du mindst kan lide. Vær åben, ærlig og for alt i verden 100% dig selv.

Mange steder på nettet kan man finde råd og tips til posering. Prøv at søge efter nogle af disse tips og prøv dem af foran et stort spejl eller et videokamera. På den måde kan du se hvordan det ser ud, når du laver poseringen. Du vil altid blive guidet i posering, men det er altid en fordel, at man har øvet lidt hjemmefra. Og det er bestemt ikke et krav, at man kan posere 100% fejlfrit, når man bliver fotograferet hos 2-Rup.dk

Generelt om kroppen:

En god måde at starte på er ved, at bruge din krop på en fornuftig måde.
En sportsgren eller interesse, som kan lære dig hvordan du flytter din krop yndefuldt.
Jeg vil anbefale dig at gå til dans og/eller rytmisk gymnastik.

Hvorfor?

Fordi at dansere og gymnaster, har en mere naturlig indgangsvinkel til, at flytte sig yndefuldt foran et kameraet. De ved, hvordan man skaber en lang fejende linje med deres krop og har herigennem lært, at udtrykke sig med deres kroppe. Man bliver her trænet til, at vise og bruge sin krop fuldt ud, og får lært at gøre det på en flot og naturlig måde.
Andre sportsgrene kan sagtens hjælpe med kinæstetisk viden og er god til at træne din kondition, men jeg går mest ind for dans, da man her lærer hvordan man færdes og kommunikere ved hjælp af sin krop.
Udøver man teater eller arbejder med skuespil, lærer man her også, at udtrykke sig let og stilfuldt, men set i mine øjne, bliver det ofte lidt mere stift og mindre nuanceret, end hvis det er ved hjælp af dans. Kloge mennesker siger ofte, at man bliver glad af at danse og det er måske der jeg kan se forskellen?

 

udtryk-144x150Ansigts udtryk.

Hvordan træner man sine udtryk og hvordan bliver man bedre til det?
Du kan arbejde med ansigtsudtryk ved, at øve dig foran i et spejl. Vi er alle i stand til, at vise forskellige følelser med vores ansigt. De fleste følelser, som du kan komme i tanke om, kan vises med dit ansigt. Had, kærlighed, sorg, længsel, glæde, og mange flere andre spændende udtryk. Det du skal gøre er, at lave en liste over alle de vigtigste følelsesmæssige ord, du kan tænke på (kig i en ordbog) og øve disse udtryk foran et spejl. Når du har øvet dig i et stykke tid, kan du prøve udtrykne af overfor en ven og se, om de kan fortælle dig, hvilke følelser du viser. Idéen er, at når du står foran et kamera og fotografen ønsker, at du se længselsfuldt ud i det fjerne, at så ved du hvordan man skal gøre.
Du kan også øve dig foran et kamera eller din mobiltelefon og så selv se dine egne udtryk. Det er vigtigt for en model, at de kan bruge både kroppen og deres ansigt til, at vise følelser og tilstande.
Det med at øver sig, er for de fleste modeller den mest kedelige del. Men der er her, at de gode modeller skiller sig ud fra mængden. Jo flere udtryk og kropsholdninger som du kan beherske og som passer sammen med din posering af din krop, jo mere attraktiv er du for en fotograf, at have stående foran en kamera.
Så det er bare med at komme i gang og øve dig. Du kan aldrig øve dig for meget og ligesom i andre sportsgrene, kommer du ikke til skade ved, for megen træning.
Så hvis du vil være en efterspurgt model, så træn, træn og træn.
God fornøjelse.

Vi ses foran kameraet






All rights reserved @ www.2-rup.dk @